Blomkålssteg med brunet vaniljesmør og hasselnødder

Portioner:

4

Tilberedelsestid:

1 time

Sværhedsgrad:

Nem

Køkken:

Salt
Introduktion

Om brunet smør og Uganda-vanilje

By: Mette Ravn

Kender du det, at nogle fødevarer bare passer sammen? Som jordbær og fløde f.eks?

Jeg havde ikke tænkt på det før, men da Marie Frank (læs interviewet med hende på bloggen) foreslog mig en opskrift med brunet smør, ristede hasselnødder og Uganda vanilje, var jeg overbevist med det samme: De tre ingredienser kan noget sammen. Da hun så tilføjede min yndlingsgrøntsag, blomkål, var jeg allerede ude af døren, på vej ned for at handle.

Smagene i denne ret er så intense og har så meget umami, at man sagtens kan udelade kød og bare servere blomkålshovedet med smørstegt salvie og måske en syrlig dressing. Retten kan også laves med Costa Rica vanilje, mens Tahitien nok bliver lidt for floral.

 

Ingredienser

  • 1 stort blomkålshoved
  • 100g smør
  • ½ Uganda vaniljestang, flækket
  • et drys flagesalt
  • 25 g hasselnødder, ristede og hakkede

Instruktioner

Step 1

Smelt smørret med vaniljestangen i en lille kasserolle over middel varme, og lad det langsomt brune af til det er gyldenbrunt og dufter af ristede hasselnødder. Skrab jævnligt bunden af kasserollen med en grydeske, så det ikke branker.

Step 2

Forvarm imens ovnen på 225 grader C.

Step 3

Pluk yderbladene af blomkålen, men lad de tynde, inderste blade blive på og trim stokken i bunden af blomkålshovedet.

Step 4

Kom blomkålshovedet med bunden i vejret i en stor gryde  med kogende, saltet vand og kog i 7-8 minutter. Tag det op af gryden og lad dryppe af i 10-15 minutter.

Step 5

Tag vaniljestangen op og pensel blomkålshovedet med det brunede vaniljesmør, drys med salt og bag midt i ovnen i 25-30 minutter til blomkålen er  gyldenbrun.

Step 6

Anret blomkålet med de ristede og hakkede hasselnødder, et drys flagesalt og evt nogle smørstegte salvieblade.

Om plating og smukke anretninger

Smager maden bedre når den serveres smukt? Det er jeg sikker på, den gør. De dygtigste kokke og konditorer skaber små kunstværker hver gang de går i køkkenet.

Hvis du vil se, hvordan retter kan plates, så kig forbi http://morethansweet.dk, hvor Marie Frank viser, hvordan den kage skal skæres.

På billedet til højre har jeg forsøgt at gøre hende kunsten efter – og vedstår mig, at rustikt er det jeg er bedst til – men man kan altid drømme. Og øve sig.

Feedback og forslag

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du prøvet opskriften, så skriv til mig og fortæl hvad du synes om den.

Skriv dine ønsker, og hvis du har en fantastisk opskrift, som du gerne vil dele, så send den til mig. Bruger vi din opskrift her på siden, sender jeg dig en vaniljestang som tak.

Kontakt Mette Ravn Vanilje

Adresse

Horserødvej 17
2100 København Ø

Telefon

Fra bloggen

Vaniljeis med vanilje fra Uganda

Ugandavanilje er af sorten planifolia. I denne opskrift får vaniljen lov til at trække i mælken i et døgn, hvilket bringer alle smagsnuancerne frem.

Indisk vanilje

Aubergine curry med kokos og indisk vanilje

Varme indiske krydderier og skøn indisk vanilje.

Nytårskager med vanilje og passionsfrugt

Nytårskager med passionsfrugt og vaniljemousse

En kage skal være sød. Selvfølgelig skal den det, men smagene må ikke overdøves af sukker.
I denne moussekage kombineres den syrlige passionsfrugt med den bløde og søde vaniljemousse – uden at det hele bare bliver sødt med sødt.

Creme Anglaise

Universel vaniljesauce der kan bruges til is, tilbehør eller grundelement til buddinger

Rødfisk i vaniljeolie

Klargør fisken. Dup den tør og fjern evt urenheder. Opvarm vandbad til 54 grader enten i sousvidekar eller i en stor gryde.

Nytårskager med vanilje og passionsfrugt

Nytårskager med passionsfrugt og vaniljemousse

En kage skal være sød. Selvfølgelig skal den det, men smagene må ikke overdøves af sukker.
I denne moussekage kombineres den syrlige passionsfrugt med den bløde og søde vaniljemousse – uden at det hele bare bliver sødt med sødt.