Sender man et blik hen over hendes Instagrambilleder, er der ingen tvivl. Hun er en kvinde, man gerne vil have mere af, og særligt, hvis hun siger: Skal jeg ikke tage kage med?

For hen over hendes Instagram åbenbarer der sig kager, præsenteret uimodståeligt på smuk keramik og i al deres enkelthed, hvor ofte én råvare er i højsædet. Rabarber, stikkelsbær, brombær, citron. Eller vanilje.

Det er næsten som om indholdet er kommet til Marie og har tigget hende om en makeover. Ikke sådan én, hvor man forandrer sig, forstås, men af den slags, hvor man bliver sit bedste jeg. En art vellykket terapi.

For nok er Marie Havnø Frank dessertkok og en fabelagtig én af slagsen. Men hvor nogen ville elske det pussenussede og kunstfærdige, er Maries udgangspunkt nærmere råt og sin egen perfekthed fra starten. Den perfekte råvare, hvor kunsten så er at præsentere den smukt og i et sansespil med frække smage, sødt og surt, stærkt og finurligt, helt tilpas afstemt.

Det ved man alt sammen, hvis man har smagt kager og is på Det Vide Hus, hvor Marie arbejder til daglig. Også her er de gode råvarer i højsædet. Marie beskriver Det Vide Hus som en gastronomisk legestue:

”Det kan godt være, at man som kunde ikke tænker over det, men vi bruger sortfodschorizo”, forklarer hun.

”Vi tager ikke ekstra for det, men det er det vi bruger, for det er det, der smager bedst.”

Og Marie beskriver, hvordan Claus, der er ejer af Det Vide Hus, vejer æggene, så de har den rigtige størrelse for at blive helt perfekt blødkogte.

I den hjemlige kamp for de bedste råvarer, nedlagde Marie 56 rhododendronbuske, da hun overtog svigermoderens sommerhus. Det skabte plads til et abrikostræ, hurtigt efterfulgt af hindbær i alverdens farver af gamle franske arvesorter. Hun har købt solbærplanter fra Bourgogne og gamle engelske stikkelsbærsorter, fordi de bare smager bedre. De rigtige sorter af jordbærplanter kunne ikke opdrives i Danmark og måtte sendes med posten fra Frankrig til Danmark.

”Det er ikke nok at lave noget, der har et pænt snit, hvis ikke det smager godt. Og det smager kun godt, hvis du putter noget ordentligt i.”

Da hun en dag i november var forbi Kunst og Køkkentøj, stod en dame og præsenterede forskellige vaniljer i høje duftglas.

”De måtte nærmest bære mig ud af Kunst og Køkkentøj, råbende og skrigende, for jeg var slet ikke færdig med de der sanseindtryk. Og så købte jeg nogen med hjem, fordi jeg bare tænkte: Det er for vildt.”

Marie lærte nu, at som de særlige bærplanter i sommerhushaven, findes der en tilsvarende perlerække af vaniljesorter og forarbejdning, hvor hver og én har sin helt egen karakter. Og Marie begyndte at læse op på vaniljen ligesom hun fik Mette Ravn Vanilje ind på hylderne i Det Vide Hus.

Mette Ravn Vanilje og Marie Havnø Frank blev fan af hinanden.

”Jeg kan enormt godt lide folk, der tør stå ved, at de drømmer om noget større. Og det at bygge en vaniljefarm er i den grad at træde ud i noget.”

Den form for råstyrke mærker man kun svagt på Marie, som hun sidder der, 32 år, med milde og smilende øjne, og lille Annika på armen. Og så alligevel er der noget stædigt, kompromisløst over hende. Som selvfølgelig har bragt hende til der, hvor hun er nu. Agtet. Succesfuld. Talentfuld.

Hendes mand er vegetar, men hun vælger gerne en stor, saftig bøf. Når manden drikker hvidvin, bestiller hun gerne en fadøl.

Men ellers er kønsrollerne helt efter bogen. Han er IT-konsulent, hun er dessertkok. I mange år tog han afsted på arbejde hver dag, mens hun passede hjemmefronten. Og spekulerede lidt på, hvad der mon var hendes kald i livet.

Hun prøvede kræfter med både Statskundskab, Kommunikation og Kunsthistorie.

Da hun fik sit første barn for 4 år siden, opdagede hun en chocolatier fra New York, der turde eksperimentere med smage i det søde køkken, som Marie gjorde i sit eget.
Men det kunne jo ikke nytte noget at tage en prestigefuld kokkeuddannelse med et 6 måneder gammelt barn på armen.
Og så måtte hun jo lære det selv.
Marie lånte professionelle kokkebøger og gik i krig. Tog billeder af mad på nettet og sjussede sig frem til, hvordan kokkene havde gjort. Gjorde det mere og mere til sit eget.
Gik på barselsrute forbi Østerberg Is, og til sidst blev hun ansat.

En dag kom Claus fra Det Vide Hus forbi efter expressois til butikken. Det var næsten slut på is-sæsonen, så Marie var klar til nye rammer.
Det Vide Hus var heldigvis også klar til Marie.

En gang med tiden vil Marie gerne udgive en kogebog. Den skal være med alle de smagsgivere, man kan finde i sin have. – Og måske i en vaniljefarm i Afrika?

 

Besøg Marie og Det Vide Hus på Gothersgade 113, 1123 København K.