Påske på Voergaard Slot

af | 23. apr. 2019 | Events og medier | 0 Kommentarer

Nogle dage føler man sig bare mere heldig end andre. Jeg har hele påsken følt mig som verdens heldigste kartoffel, for jeg har boet på Voergaard Slot, hvor jeg har fortalt om min vanilje og mødt en masse skønne mennesker.

Hver dag startede med æggejagt for børnene, hvor påskeharer havde været tidligt oppe og gemt mere end tusinde æg rundt omkring slottet. Solen strømmede ind gennem slottets mange vinduer, og skabte udfordringer for Summerbird, der havde fyldt flere sale med deres chokolader og dekorationer. Mette Blomsterberg havde dækket det smukkeste påskebord og gav kram, autografer og selfies til alle der kom forbi, og i slottets stuer havde Marianne Eriksen Scott-Hansen pyntet op med sin eventyrlige papirkunst.

I gården kunne man dagen igennem lytte til samtaler med blandt andet Mette Blomsterberg om sin passion, Løkken Bryghus om nye øl, den lokale præst om påskens betydning, og jeg fik også lov til at fortælle om min kærlighed til vanilje.

Jeg er nu tilbage i København og sidder med smil på læben og kigger gennem billeder fra weekenden. Den har været fortryllende!

V

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *