Hvert år afholdes der, i forbindelse med Salon d’Agricultre i Paris, den prestigiøse Concours Générale Agricole, hvor de dygtigste og mest ambitiøse råvareproducenter får deres varer bedømt af et panel af eksperter. I år for den 129. gang!
Der er flere kategorier end man lige kan forstå: Fra olivenolier til forskelligt syltetøj, til skinker og selvfølgelig vine.

Igen i år var jeg så heldig at blive inviteret med i juryen for Tahitensisvanilje. Vi fik præsenteret vaniljer fra syv forskellige producenter, og hvor der sidste år var et par stykker, som ikke helt var på niveau med de andre, var det i år en svær opgave at udvælge de bedste.

Vi endte med at give en guldmedalje til to af producenterne. Jeg talte med én af vinderne bagefter – ‘talte’, ja, eller hvad det nu hedder, når man står sammen med en, der hopper af glæde.

Lidt nørderi…
Tahitivanilje (Tahitensisvanilje) adskiller sig fra planifoliavanilje ved en tydelig duft af anis og har typisk en meget floral duft. Forskellene i smag kommer dels fra avlsarbejdet med planterne, dels fra jorden og for Tahitensisens vedkommende, mindre fra forarbejdningen. Tahitensisvaniljen har typisk et højere vandindhold end planifoliavaniljen.