Risalamande med tahitivanilje
Portioner:
6Tilberedelsestid:
2 timerSværhedsgrad:
NemKøkken:
DessertOm risalamande og kogning af grødris
I denne opskrift bruger Marie Frank et trick, som jeg ville ønske, jeg havde lært noget før: At give grødrisene tre opkog i vand inden hun koger dem med mælk, fløde og vaniljestang. På den måde fjerner man en del af stivelsen og grøden bliver derfor mindre klistret og mere blød.

Ingredienser
- 150 g grødris
- 750 ml sødmælk
- 250 ml piskefløde
- 75 g sukker
- 1 Tahiti vaniljestang
- 1 tsk. salt
- 125 g smuttede mandler, grofthakkede
- 3 dl piskefløde



Instruktioner
Step 1
Kog risene op i koldt vand og lad dem koge et minut. Hæld vandet fra. Gentag to gange med frisk vand.
Step 2
Hæld risene tilbage i gryden med sødmælk, piskefløde, sukker, vaniljekorn og -stangen og kog op. Skru varmen ned og lad det simre i 45-60 minutter uden låg. Rør jævnligt i risengrøden, så mælken ikke brænder på.
Step 3
Tag af varmen, når grøden stadig ser noget tynd ud (den tykner mens den køler ned). Smag til med salt og lad den varme grød køle af til dagen efter. Fisk vaniljestangen op.
Step 4
Pisk fløden til meget blødt skum (fløden bliver ved med at stivne, når man folder den i risengrøden) og vend i risengrøden sammen med mandlerne. Smag til og sæt på køl indtil servering.
Step 5 – anretning
Serveres med kirsebærsovs med solbær
Feedback og forslag
Har du prøvet opskriften, så skriv til mig og fortæl hvad du synes om den.
Skriv dine ønsker, og hvis du har en fantastisk opskrift, som du gerne vil dele, så send den til mig. Bruger vi din opskrift her på siden, sender jeg dig en vaniljestang som tak.
0 kommentarer