Blommetrifli med indisk vanilje
Portioner:
6Tilberedelsestid:
2 timer + trækketidSværhedsgrad:
MiddelKøkken:
DessertOm indiske krydderier og vanilje
Når Marie Frank bruger korianderfrø, sort peber, spidskommen, fennikel og stjerneanis i denne opskrift udfordrer hun vores opfattelse af, hvilke krydderier, der hører til i en dessert.
Resultatet er mindblowing!
Hvis man spørger hende, hvad den slags krydderier laver i hendes desserter, kommer svaret prompte: ‘Det er til blommerne! De giver en vanvittig dejlig smag, som ikke er savoury, men varme’, og hun fortsætter: ‘Jeg bruger også spidskommen i min æbletærte, og koriander er vidunderlig med bær’.
Marie forsikrer mig dog om, at desserten også smager godt, hvis man udelader de eksotiske smage.

Ingredienser
Garam masala-syltede blommer
- 4-500g sveskeblommer
- 200g sukker
- 2-3 spsk. hvidvinseddike
- 100ml vand
- 50ml rom
- 4 grønne kardemomme
- 2 tsk. hele korianderfrø
- 1,5 tsk. sorte peberkorn
- ½ tsk. spidskommen
- ½ tsk. hel nellike
- 1/4 tsk. fennikelfrø
- 1 kanelstang
- 1 stjerneanis
Indisk vaniljecreme
- 250ml piskefløde
- 250ml sødmælk
- 1 Mette Ravn indisk vaniljestang
- 5 æggeblommer
- 50g sukker
- 1 spsk. maizena
- Godt nip salt
Derudover
- 12-15 ladyfingers
- 100ml rom eller kaffelikør
- 250ml piskefløde
- Kakaopulver



Instruktioner
Step 1
Forvarm ovnen til 175 grader C og rist krydderierne i 5 minutter i et ildfast fad.
Step 2
Skyl blommerne, skær dem i halve og fjern stenene. Kog sukker, hvidvinseddike, vand og krydderier op og lad simre et par minutter. Kom blommerne ved og lad dem simre med i 10 minutter. Tilsæt rom og hæld blommer og lage på sterile glas.
Lad blommerne trække et par dage på køl.
Step 3 – vaniljecreme
Flæk vaniljestang og skrab kornene ud med en lille, skarp kniv. Kog vaniljekorn og -stang op med piskefløde og sødmælk, tag af varmen og lad trække en halv times tid.
Step 4
Rør imens sukker og maizena sammen i en skål og rør æggeblommerne i, til der ikke er flere klumper tilbage. Kog igen vaniljemælken op og hæld 1/3 i æggeblommerne, mens der piskes kraftigt. Hæld æggemassen tilbage i mælken og kog op under omrøring, til cremen tykner og bobler. Cremen skal være tyktflydende og blank. Smag til med et nip salt. Sigt over i en ren skål, læg et stykke husholdningsfilm direkte på cremen og sæt på køl en halv time.
Step 5 – anretning
Dræn syltelagen fra blommerne og fjern evt. krydderier fra blommerne.
Fordel ladyfingers i en stor serveringsskål eller 6 små portionsskåle. Dryp rom eller kaffelikør over ladyfingerne og anret blommer ovenpå.
Fordel vaniljecremen ovenpå blommerne, dæk skål eller skåle med husholdningsfilm og sæt på køl i et par timer til cremen har sat sig.
Step 6
Umiddelbart inden servering piskes fløden til blødt skum og lægges som en blød dyne over cremen. Drys med rigeligt kakaopulver og server.
Feedback og forslag
Har du prøvet opskriften, så skriv til mig og fortæl hvad du synes om den.
Skriv dine ønsker, og hvis du har en fantastisk opskrift, som du gerne vil dele, så send den til mig. Bruger vi din opskrift her på siden, sender jeg dig en vaniljestang som tak.
0 kommentarer