Blomkålssteg med brunet vaniljesmør og hasselnødder
Portioner:
4Tilberedelsestid:
1 timeSværhedsgrad:
NemKøkken:
SaltOm brunet smør og Uganda-vanilje
Kender du det, at nogle fødevarer bare passer sammen? Som jordbær og fløde f.eks?
Jeg havde ikke tænkt på det før, men da Marie Frank (læs interviewet med hende på bloggen) foreslog mig en opskrift med brunet smør, ristede hasselnødder og Uganda vanilje, var jeg overbevist med det samme: De tre ingredienser kan noget sammen. Da hun så tilføjede min yndlingsgrøntsag, blomkål, var jeg allerede ude af døren, på vej ned for at handle.
Smagene i denne ret er så intense og har så meget umami, at man sagtens kan udelade kød og bare servere blomkålshovedet med smørstegt salvie og måske en syrlig dressing. Retten kan også laves med Costa Rica vanilje, mens Tahitien nok bliver lidt for floral.

Ingredienser
- 1 stort blomkålshoved
- 100g smør
- ½ Uganda vaniljestang, flækket
- et drys flagesalt
- 25 g hasselnødder, ristede og hakkede




Instruktioner
Step 1
Smelt smørret med vaniljestangen i en lille kasserolle over middel varme, og lad det langsomt brune af til det er gyldenbrunt og dufter af ristede hasselnødder. Skrab jævnligt bunden af kasserollen med en grydeske, så det ikke branker.
Step 2
Forvarm imens ovnen på 225 grader C.
Step 3
Pluk yderbladene af blomkålen, men lad de tynde, inderste blade blive på og trim stokken i bunden af blomkålshovedet.
Step 4
Kom blomkålshovedet med bunden i vejret i en stor gryde med kogende, saltet vand og kog i 7-8 minutter. Tag det op af gryden og lad dryppe af i 10-15 minutter.
Step 5
Tag vaniljestangen op og pensel blomkålshovedet med det brunede vaniljesmør, drys med salt og bag midt i ovnen i 25-30 minutter til blomkålen er gyldenbrun.
Step 6
Anret blomkålet med de ristede og hakkede hasselnødder, et drys flagesalt og evt nogle smørstegte salvieblade.
Om plating og smukke anretninger
Hvis du vil se, hvordan retter kan plates, så kig forbi http://morethansweet.dk, hvor Marie Frank viser, hvordan den kage skal skæres.
På billedet til højre har jeg forsøgt at gøre hende kunsten efter – og vedstår mig, at rustikt er det jeg er bedst til – men man kan altid drømme. Og øve sig.

Feedback og forslag
Har du prøvet opskriften, så skriv til mig og fortæl hvad du synes om den.
Skriv dine ønsker, og hvis du har en fantastisk opskrift, som du gerne vil dele, så send den til mig. Bruger vi din opskrift her på siden, sender jeg dig en vaniljestang som tak.
0 kommentarer